Utallige er de versioner af eventyret om Aladdin, der gennem tiden har væ ret frembragt. Alle bygger de på det gamle folkeeventyr fra 1700-tallet, som indgå r i samlingen af overleverede eventyr; Tusind og é n nat.
Oehlenschlä gers "Aladdin eller Den forunderlige lampe" blev skrevet i 1805 og fremskrev Aladdin som "Naturens muntre sø n", der sidenhen er blevet refereret til som en arketype i litteraturen. Den dovne og fattige skræ ddersø n Aladdin er med sit ubesvæ rede, naturlige talent fø dt til lykken og er, ligesom romantikkens udgave af kunstneren, et udvalgt geni, der uden at lø fte en finger få r sin turban fuld af appelsiner.
Fortæ llingen om Aladdin er evigt aktuel og relevant, da den behandler dikotomien mellem flid og en videnskabelig tilgang til verden overfor at handle ud fra intuition og spontanitet og på denne må de leve i pagt med naturen.
